Velkommen.
Har du lyst til at afprøve dine evner som billardspiller, så er her lidt information om vort spilleprogram.
Vi starter sæsonen sidst i August, med at spille "Handicapturnering". Alle mod alle. Hvis du er i tvivl om hvad det vil sige, er her lidt information.
Som nyt medlem, starter man med at spille snit. (gennemsnitligt point pr. gang man er ved bordet). Ud fra dette snit beregnes distance. (Et antal point man skal opnå for at vinde kampen). Det betyder at alle, dygtige som mindre dygtige, kan spille mod hinanden, og have chance for at vinde.
Når handicapturneringen er afviklet, spiller vi klasseturnering. Da nogle spillere selvsagt er dygtigere end andre, har man
delt spillere op i klasserne. A. B. C. D. E. Hvor A er de dygtigste (Danmarksmesterklassen), og E er de nederste på listen. Hver klasse har sin egen distance.
Sæsonen slutter sidst i April.
Hvis man ikke har lyst til at deltage i turneringer, men blot vil spille "hyggebillard", er der også rig mulighed for det. Vi har f.eks en ugentlig træningsaften turneringssæsonen fra kl. 19:00, hvor alle er velkomne, her kan man spille hvad man har lyst til, eller evt. aftaler med andre tilstedeværende. Når der ikke spilles turnering, er lokalerne til fri afbenyttelse for alle der har nøgle.
Har man meldt sig ind i klubben, og betalt kontingent, får man udleveret et sæt nøgler.
Kontingentet er kr. 500,- halvårligt.
I vor klub er de fleste medlemmer pensionister. Vi vil gerne være nogle flere, og gerne yngre og helt unge mennesker, så hvis du har lyst, så kom og besøg os, ring eller send en mail til en i bestyrelsen. Telefonnumre samt mail-aderesser findes under menuen "Bestyrelsen".